Færgeoverfarten Ballebro–Hardeshøj
En levende færgehistorie siden mindst 1683
Færgefarten mellem Ballebro og Hardeshøj kan dokumenteres tilbage til mindst 1683. Gennem århundreder har mennesker, dyr, vogne og gods krydset Als Fjord her.
Overfarten har udviklet sig fra robåde til motorfærger og siden til egentlige bilfærger – men forbindelsen mellem de to færgesteder er den samme.
Historien kan stadig opleves på den rute, som generationer før os har benyttet.
Fra robåd til færgefart
Færgeforbindelsen mellem Ballebro og Hardeshøj har rødder flere århundreder tilbage. Allerede i 1683 findes færgefarten omtalt, og i 1720’erne havde færgemanden i Hardeshøj tre både til rådighed – to større både til vogne og heste og en mindre til passagerer.
Der var ingen fast sejlplan. Færgen sejlede efter behov, og fra Ballebro måtte de rejsende signalere over fjorden, når de ønskede at blive hentet. I godt vejr kunne turen klares på omkring et kvarter, mens dårligt vejr kunne gøre overfarten både langvarig og til tider umulig.
I færgefartens tidlige år lå bådene ved Hardeshøj. Når nogen ventede i Ballebro, måtte de derfor sende signal over Als Fjord for at tilkalde færgemanden.
I den ældre tid blev en klud hejst op på en stage på den høje klint ved Ballebro. Signalet kunne vise, om der var brug for den lille båd til passagerer eller en større båd, som også kunne medtage dyr.
I 1800-tallet blev der anvendt store hvide signaltavler. Én tavle betød, at den lille robåd skulle komme, mens to tavler tilkaldte den større færge, som kunne medtage et hestekøretøj. Senere blev signaleringen moderniseret, og kromanden i Ballebro kunne tænde et blinklys, når der var passagerer, som skulle over.
Sådan foregik overfarten i forskellige former gennem århundreder. Helt frem til 1946 blev passagererne roet over Als Fjord.
En forordning fra 1728
Den 5. januar 1728 blev der udstedt en forordning om færgefarten ved Hardeshøj. Dokumentet henviser til en pagtekontrakt med færgemanden fra 24. april 1724 og til en tidligere forordning, der blev offentliggjort allerede i 1683.
Forordningen fastsatte blandt andet takster for overførsel af personer, heste, kreaturer, vogne og gods. En person kostede 3 skilling, og skulle man over om natten, blev prisen forhøjet med 50 procent.
1945–1948 – Fra robåd til motorfærge
Helt frem til slutningen af 1940’erne blev passagererne roet over Als Fjord. I 1945 blev Kathrine købt til færgeoverfarten med henblik på at modernisere forbindelsen. Kathrine var en motordrevet færge, men overgangen fra robåd til fast færgefart med motorkraft skulle vise sig at tage flere år.
Overgangen fra robåd til motorfærge skete ikke fra den ene dag til den anden. Kathrine blev købt til færgefarten i 1945, men først skulle der skaffes tilladelse til sejladsen og bygges nye anlægsbroer i Hardeshøj og Ballebro.
Arbejdet trak ud. I årene lige efter besættelsen var der mangel på materialer, og selv noget så almindeligt som pigtråd til byggeriet måtte færgeselskabet annoncere efter.
Først i foråret 1948 stod både båd og broer klar. Den 15. maj 1948 begyndte færgeselskabet sejladsen med Kathrine efter fast sejlplan. Dermed var den gamle robådsfart for alvor blevet afløst af en fast motoriseret færgeforbindelse over Als Fjord.
1958–1959 – Fra motorfærge til bilfærge
Den 18. november 1958 blev Kirsten sat ind på ruten mellem Ballebro og Hardeshøj. Kirsten kunne medtage 89 passagerer og blev et vigtigt skridt i udviklingen af færgefarten over Als Fjord.
Kort efter tog udviklingen for alvor fart. Da bilfærgen Jacob Nielsen blev sat til salg, dannede Pedersen, Bruun og Mads Clausen aktieselskabet Nordals Færgefart A/S for at købe skibet og drive ruten. Færgen blev købt og fik navnet Jacob Nordals.
Den 18. august 1959 blev den første bilfærgeforbindelse mellem Als og Sundeved indviet. Jacob Nordals kunne medtage omkring 100 passagerer og enten to rutebiler eller otte personvogne. Allerede den efterfølgende weekend blev omkring 350 biler og 1.600 passagerer overført.
Bilfærgen mellem Ballebro og Hardeshøj opstod ikke kun for at modernisere den gamle færgerute. I 1950’erne voksede Danfoss kraftigt, og behovet for arbejdskraft på Nordals steg.
På Sundeved var der samtidig områder med ledig arbejdskraft. En bedre forbindelse over Als Fjord kunne derfor gøre det lettere for mennesker fra Sundeved at arbejde på Nordals.
Mads Clausen havde endnu større planer. Han forestillede sig egentlig en bro over Als Fjord som led i en ny vejforbindelse, men det blev i stedet færgeforbindelsen, der kom til at forbedre forbindelsen mellem Sundeved og Nordals.
Da bilfærgen blev sat ind i 1959, fik forbindelsen hurtigt stor betydning. I august 1960 arbejdede omkring 50 mennesker fra Ullerup-området på Nordals, de fleste på Danfoss.
14. august 1959 – rejsegilde på de nye færgelejer
18. august 1959 – bilfærgeruten indvies
Den 18. august 1959 blev den første bilfærgeforbindelse mellem Als og Sundeved indviet. Med Jacob Nordals kunne biler, busser og andre køretøjer nu sejles direkte over Als Fjord mellem Ballebro og Hardeshøj.
Den nye forbindelse blev hurtigt taget i brug. Allerede den efterfølgende weekend blev omkring 350 biler og 1.600 passagerer overført.
Trafikken voksede hurtigt. I 1960 blev sejladsen udvidet flere gange, og på travle dage var der op mod 80 afgange i døgnet. Der blev sejlet fra klokken 6.15 om morgenen til 2.00 om natten.
Den nye bilfærgerute havde også et meget praktisk problem: Det var ikke altid let for bilisterne at finde vej til færgen.
Gunnar Pedersen og Peter Groth Bruun forsøgte at få vejvæsenet til at sætte skilte op, der viste vej til færgen, men uden held. Til sidst fik de skiltemaleren Günther Hansen til at male en række skilte, som lignede de officielle vejskilte.
Et af skiltene blev placeret på toppen af en af vejvæsenets egne skiltevogne i Varnæs. Det blev opdaget – og vejvæsenet var ikke begejstret. Skiltene måtte fjernes igen.
Derefter måtte folk igen selv finde vej til færgen.
1961 – Jacobine kommer til
Trafikken voksede hurtigt efter åbningen af bilfærgeruten, og allerede få år senere var der behov for større kapacitet. Den 23. juni 1961 blev Jacobine sat ind på overfarten mellem Ballebro og Hardeshøj.
Kort efter åbningen af bilfærgeruten stod det klart, at der var behov for endnu en færge. Peter Groth Bruun blev spurgt, hvad en ny færge skulle hedde, og svarede prompte: “Jacobine”.
Først skulle man dog finde den rigtige færge. Valget faldt på Legind Bjerge, som tidligere havde sejlet på Sallingsund. Den kunne medtage omkring 8 personbiler eller to lastbiler samt cirka 100 passagerer og var bedre egnet til lastvogne og busser end Jacob Nordals.
Økonomien gav problemer, men også her fandt man en usædvanlig løsning. Peter Groth Bruuns kone, Ann Helen Bruun, havde arvet et større beløb, og hun blev overtalt til at stille pengene til rådighed for færgekøbet. Færgen blev derefter overladt til Nordals Færgefart, som stod for drift og vedligeholdelse.
Legind Bjerge blev dermed til Jacobine og blev sat ind på overfarten den 23. juni 1961. Den 18. august samme år blev hun døbt på bilrutens toårsdag.
Jacobine blev døbt den 18. august 1961, præcis to år efter indvielsen af bilfærgeruten. Med den nye færge fortsatte udviklingen af forbindelsen, som på få år havde ændret sig markant fra den tidligere passagerfart til en moderne bilfærgerute.
1978 – nye færgelejer og Jacob Hardeshøj
Allerede i 1966 begyndte man at se sig om efter en afløser for Jacob Nordals. Færgen var bygget i 1926 og var ikke konstrueret til den stadig tungere biltrafik. Men inden en afløser blev anskaffet, begyndte økonomien i færgeselskabet at gå den anden vej.
Jacobine blev oplagt den 1. september 1973 og senere solgt til Strynø-Rudkøbing Færgefart A/S den 26. oktober 1976. Dermed var Jacob Nordals igen den færge, der skulle holde forbindelsen i gang.
I 1977 påtog Nordborg og Sundeved kommuner sammen med Sønderjyllands Amt sig at etablere nye færgelejer og stå for dem i en tiårig periode, mens færgeselskabet fortsatte selve overfarten.
De nye færgelejer blev taget i brug den 23. marts 1978, og senere samme år blev Jacob Nordals afløst af Jacob Hardeshøj, der kunne medtage 21 personbiler og 148 passagerer.
Jacob Hardeshøj havde allerede en lang historie, da den kom til færgeoverfarten.
Færgen var oprindeligt bygget til overfarten mellem Svendborg og Vindeby under navnet Fritz Juel. Senere blev den solgt til Færøerne, hvor den sejlede som Sundafærjan.
I 1976 købte Nordals Færgefart A/S færgen. Inden den kom til Ballebro–Hardeshøj, blev den renoveret og gjort klar til indsættelse på ruten.
I 1978 kom den i drift som Jacob Hardeshøj med plads til 21 biler og 148 passagerer. Den kom til at besejle ruten frem til 2001..
1988 og overgangen til den offentligt ejede færgefart
Efter næsten 30 år med Nordals Færgefart A/S stod færgeoverfarten i slutningen af 1980’erne igen ved en skillevej. Aftalen om driften af overfarten udløb ved udgangen af 1987, og efter flere økonomisk vanskelige år ønskede selskabet ikke længere at fortsætte driften.
For at sikre færgeforbindelsens fortsættelse blev der fundet en ny løsning. Fra 1. januar 1988 stod det nystiftede Driftsselskabet Jacob Nordals A.m.b.A. for selve færgedriften, mens Hardeshøj-Ballebro Færgefart ejede Jacob Hardeshøj, færgelejerne og det øvrige materiel.
Hardeshøj-Ballebro Færgefart var ejet af Sønderjyllands Amt samt Nordborg og Sundeved kommuner. Det offentlige overtog dermed ansvaret for de store udgifter til færge og færgelejer, mens driftsselskabet kunne koncentrere sig om den daglige sejlads.
Da aftalen om færgedriften nærmede sig sin afslutning, var økonomien blevet så vanskelig, at Nordals Færgefart A/S ikke ønskede at fortsætte.
Som en sidste gestus tilbød selskabet at sælge Jacob Hardeshøj for én krone, på betingelse af at færgeforbindelsen blev videreført i mindst fem år.
Det blev begyndelsen på en ny organisering af færgefarten. Fra 1. januar 1988 blev færgen og færgelejerne offentligt ejet, mens den daglige sejlads blev varetaget af Driftsselskabet Jacob Nordals A.m.b.A.
Ordningen fortsatte gennem de følgende år. Fra 1. januar 1995 blev hele driften samlet hos Hardeshøj-Ballebro Færgefart.
2001 – M/F Bitten Clausen
Efter mere end 20 år med Jacob Hardeshøj begyndte færgeoverfarten igen at stå over for nye krav. Trafikken var vokset, og færgens kapacitet gjorde det stadig vanskeligere at følge med behovet på ruten. Samtidig var Jacob Hardeshøj efter mange års drift blevet en ældre færge med et stigende behov for vedligeholdelse.
Efter en hård isvinter viste et værftsophold, hvor hårdt årene havde været ved færgens træskrog. Sejladsen gennem isen havde slidt så kraftigt på skroget, at et stort antal planker måtte udskiftes.
Reparationen var en stor økonomisk belastning for færgefarten. Bitten Clausen trådte til med økonomisk støtte, så Jacob Hardeshøj kunne repareres og gøres søklar igen. Hendes hjælp fik dermed stor betydning for, at færgeforbindelsen kunne fortsætte.
Men på længere sigt var der behov for en mere tidssvarende færge med større kapacitet. Det førte frem til anskaffelsen af en ny færge.
Som anerkendelse af Bitten Clausens støtte til færgeoverfarten blev det foreslået, at den nye færge skulle bære hendes navn. Den 16. juni 2001 blev M/F Bitten Clausen døbt af Bitten Clausen selv og sat i drift på ruten mellem Ballebro og Hardeshøj.
Mads Clausen blev født på Als i 1905 og grundlagde i 1933 den virksomhed, der senere blev til Danfoss. Fra de første år på familiens gård i Elsmark voksede virksomheden til en stor industrivirksomhed på Nordals.
Udviklingen af Danfoss fik også betydning for området omkring færgeoverfarten. Da virksomheden voksede kraftigt i 1950’erne, steg behovet for bedre forbindelser mellem Sundeved og Nordals. Mads Clausen blev en af personerne bag Nordals Færgefart A/S, som i 1959 etablerede bilfærgeruten med Jacob Nordals.
Bitten Clausen blev gift med Mads Clausen i 1939 og kom gennem mange år til at spille en central rolle omkring både familien og Danfoss. Efter Mads Clausens død i 1966 blev hun bestyrelsesformand for virksomheden og var med til at føre den videre.
Mads og Bitten Clausen blev dermed på hver deres måde en del af færgeoverfartens historie – en forbindelse, der i dag også kan ses i navnet M/F Bitten Clausen.
Historien sejler stadig
Færgeoverfarten mellem Ballebro og Hardeshøj er ikke kun historie. Gennem mere end 340 år har forbindelsen tilpasset sig skiftende tider og behov. Trafikken er vokset og faldet, færger er kommet og gået, og både teknik, organisation og kapacitet har ændret sig undervejs. Men forbindelsen over Als Fjord er blevet bevaret.
I dag sejler M/F Bitten Clausen den samme rute mellem Ballebro og Hardeshøj, som mennesker har benyttet gennem århundreder. Ombord kan du opleve en permanent udstilling med billeder, dokumenter og fortællinger fra færgeoverfartens historie – fra de tidlige robåde til nutidens færgefart.
På den korte sejltur over fjorden bliver mere end 340 års færgehistorie dermed ikke blot noget, man kan læse om. Historien sejler stadig.