Als  Riverboat  2018

Als Riverboat sejler igen d. 26. maj 2018

Igen i år har vi valgt at byde foråret og sommeren velkommen, med vores traditionelle Als Riverboat tur.

Als Riverboat er en unik sejltur med færgen Bitten, hvor vi har sat et stort festtelt op på færgens vogndæk, fyldt det med feststemte mennesker, lækker mad og god musik. Med disse rammer for en rigtig hyggelig aften ombord, sejler vi ned ad det blanke Alssund (I dagens anledning omdøbt til Als River) i den lune aftensol, hvor der er rig mulighed for at nyde den skønne natur fra dens smukkeste side, nemlig søsiden. 

Mærk den specielle stemning, når vi sejler under Alssundbroen og nyd synet af de imponerende omkringliggende huse og bygninger, blandet med nostalgiske følelser, når vi passerer Sønderborg kaserne på vejen ned mod Kong Christian X’s bro, hvor vi vil hilse Sønderborg godaften med færgens horn, for derefter at vende om og sejle retur til Ballebro og Hardeshøj.
På hjemturen vil musikken fyre ekstra op for volumen og det er muligt at få en god svingom indtil vi lægger til i Ballebro omkring midnat og derefter Hardeshøj.

Køb billet til denne skønne Als Riverboat tur inkl. lækker mad, god musik og en uforglemmelig oplevelse for kun 349 kr. pr. person.
Da vi kun har 110 pladser i teltet, er det med at få bestilt hurtigst muligt, Billetsalget åbner d. 1 marts 2018.

Als Riverboat med færgen Bitten   Als Riverboat med færgen Bitten


Turen:
Turen foregår lørdag d. 26 maj med afgang fra Hardeshøj kl 19.30 og fra Ballebro kl 19.40
Da færgen er i almindelig rutefart indtil kl 18.00 og vi derefter har travlt med at sætte telt op samt pynte op og dække bord, er det ikke muligt at komme ombord på færgen før ca. et kvarter før afgang fra Hardeshøj.
Vi sejler ned til Sønderborg og retur.  Færgen lægger ikke til i Sønderborg.
Vi forventer at være tilbage i Ballebro omkring midnat og ca et kvarter senere i Hardeshøj.
 

Pris:
Turen inkl. mad, musik og oplevelse er 345 kr pr. person. Drikkevarer købes ombord, hvor baren tilbyder Vin, Øl, Vand og Irish coffee. (Alkoholfri vin mod forudbestilling)


Billetter:
Billetterne kan købes fra d.1-3-2018

Online her,

eller på færgens kontor på færgevej 70, Hardeshøj, 6430 Nordborg
Kontoret er kun åbent efter aftale. Ring på 20 33 45 07 og aftal nærmere.
På kontoret modtages kun aftalt og kontant betaling.

Der er kun 110 billetter ialt, så skynd dig.
 


Menu:
???


Musik:
Forventer noget swingende Jazz


Vejr:
Da vi skal have sat et telt op på færgens vogndæk er vejret meget afgørende for os. Det betyder at vi af sikkerheds grunde, vil se os nødsaget til, evt. at aflyse turen, hvis det blæser mere end 13 m/s.
I tilfælde af aflysning vil billetterne blive refunderet.
Selv om vi naturligvis har gjort alt for at sørge for en fantastisk dejlig og lun forårsaften til vores Riverboat tur og at der er rig mulighed for at danse sig godt varm, er det alligevel en god ide, at tage et lille tæppe med til lige at slå om sig mellem dansene, hvis nattens kølighed alligevel skulle finde på at liste sig ind på os.

 

Als Riverboat turen er en årligt tilbagevendende promotion tur som primært bruges til at gøre reklame for færgen og overfarten.
Indtægterne fra turen dækker kun lige omkostningerne og er baseret på frivillig arbejdskraft af hjælpere fra Nordals Musikfestival.

 

Kom og nyd en hyggelig aftentur med os på Als River. En uforglemmelig oplevelse. Bestil din billet nu.

Powered by liveSite Get your free site!